1. Skær sandartfileterne i mindre stykker, krydr dem med havsalt og peber, og lav små snit i skindet.
2. Steg sandartstykkerne på skindsiden i olivenolie ved moderat varme i 8-10 min.
3. Vend dem, og afkog panden med vand eller hvidvin og smør.
4. Tag fisken op, vend nye løg i fine skiver i sovsen, og smag den til med havsalt og peber.
5. Server fisken med de nye løg, tomat-peber-chutney og evt. en skål nye kartofler.