Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Tomatpizza med oliven og mozzarella

Tomatpizza med oliven og mozzarella

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • Halvdelen af gulerødderne (revet groft)
  • 1 pose ærteskud (delt i grove stykker)
  • ½ bundt salvie (blade plukket og hakket groft)
  • 1 mozzarella (skåret i skiver)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (skåret i skiver)
  • ½-1 glas oliven i skiver (afdryppet)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • honning

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har en bagesten, er det rigtig godt at bruge den til at bage pizzaen på. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning, og brug evt. en bageplade til at liste bagepapir og pizza over på stenen.

HUSK – til i morgen: Sæt de røde linser i blød i en skål med rigeligt vand, og opbevar dem på køl natten over – så sparer du en masse tid i morgen.

1. Tag pizzadejen ud fra køl, og tænd ovnen på 250 grader.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne efter anvisningerne i ingredienslisten. Vend de revne gulerødder og ærteskuddene sammen i en skål. Pluk salvien, og hak den groft.

3. Rul pizzadejen ud på et stykke bagepapir, og dryp den med olivenolie.

4. Afdryp mozzarellaen, og skær den i skiver.

5. Fordel tomatskiverne ud over bunden, herefter oliven, og læg så mozzarellaskiverne ovenpå.

6. Drys til sidst salvien ud over pizzaen, dryp med olivenolie, og krydr med salt og friskkværnet peber.

7. Bag pizzaen i ovnen, til bunden er sprød – 8-10 min.

8. Forbered imens en dressing af 2 spsk. olivenolie, 1 spsk. eddike og ½ tsk. honning. Krydr med salt.

9. Vend gulerodssalaten sammen med dressingen lige inden servering.

Servering
Skær pizzaen ud i trekanter, og spis den varme pizza med salat ved siden af.

-