Torskefisk i chunky nordisk sauce med ærter, persillepesto og surdejsbrød
Opskrift
Ingredienser
-
2 surdejsboller
-
1 pose ærter
-
1 bæger chunky nordisk sauce
-
½-1 bundt dild (skåret fint)
-
½ citron (i både)
-
1 pakke torskefisk i tern
-
1 bæger pesto-kit (persille, spinat og kerner)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
Sådan gør du
Køkkennote: Du kan se, at din fisk er gennemtilberedt, når den nemt deler sig i flager og er mælkehvid i farven.
Inden du går i gang: Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og find alle ingredienserne til dagens ret frem.
1. Kom bollerne i ovnen, og bag dem sprøde og varme i 8-9 min.
2. Kom ærter og chunky nordisk sauce i en rummelig gryde, og varm det op i 2-3 min. Justér saucen med lidt vand, hvis den er for tyk.
3. Skyl og klargør imens dild og citron som angivet i ingredienslisten.
4. Vend fisken i saucen, læg låg på gryden, og lad det småboble i 6-7 min., til saucen er gennemvarm, og fisken er gennemtilberedt (se køkkennote). Smag til med salt.
5. Blend imens persille, spinat og kerner fra pesto-kittet samt 1 dl olivenolie til en grov pesto, fx med en stavblender.
Servering
Anret saucen med fisk og ærter i dybe tallerkener, top med dild, og dryp med citronsaft. Spis lune surdejsboller med pesto til.