Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne. 

Grønne fiskefrikadeller med salat og lynsyltet agurk

Grønne fiskefrikadeller med salat og lynsyltet agurk

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (evt. i halve eller kvarte)
  • 1 snackagurk (i tynde skiver)
  • ½-1 roséløg (i slanke både)
  • 1 bæger græsk yoghurt
  • ½ fed hvidløg (fintrevet)
  • 1 pakke grønne fiskefrikadeller
  • ½-1 romainesalathoved (groft snittet)
  • ⅔ af gulerødderne (i stave)
  • 1 citron (i både)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • sukker
  • eddike (fx lagereddike)
  • smør

Sådan gør du

Skyl og klargør grøntsagerne, efterhånden som du skal bruge dem i opskriften.

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. 

2. Kom kartoflerne i kogende, saltet vand, og kog dem møre, 12-15 minutter. 

3. Kog ¼ dl sukker og ¼ dl eddike op i en kasserolle, til sukkeret er smeltet. Kom ¼ dl vand i, og hæld den lune lage over de tynde skiver agurk. Krydr med rigeligt peber, og lad det trække.

4. Kom løgbådene i en skål med iskoldt vand.

5. Rør yoghurten med en smule fintrevet hvidløg. Smag til med salt og peber.

6. Steg fiskefrikadellerne i lidt olivenolie og gerne en klat smør på en pande i 2-3 minutter på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.

7. Anret salaten på et lille fad. Dryp løgene af, og top salaten med dem. Dryp med olivenolie, måske lidt eddike, og krydr med salt og peber. 

8. Kom gulerodsstavene i en lille skål.

Servering
Anret frikadellerne med syltede agurker, salat, kartofler og yoghurt, og server snackgulerødder og citronbåde til.

Idékassen
-