Kalkun med squash, rød peber, basmatiris og saltede agurker
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose basmatiris
-
1 citron
-
1 løg
-
2-3 fed hvidløg
-
½ chili
-
600 g gulerødder
-
1 squash
-
1 rød peber
-
1 pakke kalkun i tern
-
1 agurk
Tjek at du selv har
-
Olivenolie, havsalt og sort peber
Sådan gør du
Skyl grøntsagerne.
Basmatiris
Skyl risene og kog dem i 5 dl vand med salt, i 12 minutter. Sluk for varme og lad risene trække i minimum 5 minutter. Tilsmag med salt, peber og lidt reven citronskal.
Kalkun
Pil løg og hvidløg, og hak løg, hvidløg og chili fint. Skær gulerødder i skiver, squash i tern og rød peber i store både. Krydr kalkunkødet med salt og peber og steg det ved god varme på en stor pande i olivenolie, 6-8 minutter, sammen med gulerødderne. Tilsæt løg, hvidløg, chili, squash og peberfrugter, og steg videre i 3-4 minutter. Tilsmag med salt, peber og citron.
Saltede agurker
Skær agurken i stave og vend dem med reven citronskal, salt og evt. lidt friskkværnet peber.
Servering
Server kalkunen med de sprøde grøntsager, basmatiris og de saltede agurker.