Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Spicy hakkebøf med løgsauce, stegt grønkål og agurkesalat

Spicy hakkebøf med løgsauce, stegt grønkål og agurkesalat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • soja
  • mild eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Kød
Rør kødet med salt, masser af sort peber, finthakket chili og 2 fed revet hvidløg. Form 2 flotte bøffer og stil til side. Gem lidt chili til agurkerne. Steg hakkedrengene på en varm pande i 5-6 min. på hver side til de er gennemstegt. Krydr med salt og peber.

Løgsauce
Pil løgene og skær dem i skiver. Brun løgene af i olie i en gryde. Lad dem sætte sig lidt i bunden af gryden og sluk for blusset i 10 min. Tilsæt så 3-4 spsk. soja og 4 dl vand og tænd igen. Rør godt rundt og lad saucen koge sig lidt tykkere. Krydr med salt og sort peber.

Grønkål og agurk
Rib grønkålen fri fra stilkene og skyl grundigt. Skær 2 fed hvidløg i supertynde skiver.
Skræl agurken, skær den i mundrette stykker og krydr med salt, sort peber og hakket chili. Bland 2 spsk. eddike, 2 spsk. soja og 1 spsk. olivenolie sammen og kom over agurkerne.

Servering
Steg grønkålen, lidt ad gangen, på en varm pande i lidt olie i 2 min. og tilsæt så et skvæt vand og lidt hvidløgsskiver, så kålen lige falder sammen. Krydr med salt og peber og server sammen med bøffer, løgsauce og agurkesalat.

-