Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Aarstiderne som arbejdsplads

Hvordan er det at arbejde hos Aarstiderne?

Læs mere om vores virksomhedskultur, medarbejdersammensætning og interne uddannelsesforløb.

Hos Aarstiderne er vi over 250 fuldtidsansatte medarbejdere. For at kunne dække alle de discipliner, der skal løses på vejen fra bonde til kunde, er vi en skøn og blandet landhandel af fagligheder, der strækker sig lige fra landmænd til lagerarbejdere, fra kokke til kvalitetskontrollører og fra marketingspecialister til madelskere. Sidstnævnte kategori tilhører vi vist alle sammen.

Alle som én bidrager vi med hver vores specialkompetencer for at få forretningen til at hænge sammen og måltidskasserne leveret på trappestenen. Uge efter uge, hele året rundt.
I alt er vi mere end 50 forskellige fagligheder og 12 nationaliteter samlet på ét sted, så snakken over frokostbordet går i virkelig mange retninger og det er bestemt ikke kedeligt.
Organisationen er præget af en stærk iværksætterkultur – men i lige så høj grad af, at vi sætter i system, strømliner arbejdsmetoder og udvikler nødvendige IT-strukturer, så produktion og levering af måltidskasser kører så smertefrit, som muligt.

Hvis du kunne se dig selv som en del af Aarstiderne, så tjek vores ledige stillinger eller send os en uopfordret ansøgning.

Aarstiderne Akademi

Aarstiderne Akademi er vores interne uddannelsesprogram, hvor medarbejdere videreuddannes inden for fx økologi, købmandskab, ledelse og andre områder.
Mange af de kompetencer, der skal til for at arbejde med visse fagområder hos Aarstiderne, kan kun læres her. Derfor prioriterer vi både on-boarding og uddannelse højt, med undervisningsforløb drevet af både interne eksperter og eksterne specialister.

 

-