0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kålrabi

- en rigtig rod!

Hånden på hjertet. Har du nogensinde spist kålråbi? Nej vel. Og det er synd, for den er en af de sundeste i kassen. Kålrabi er en rigtig rod, og den kan virke skræmmende pga. sit grimme ydre, men taler du pænt til den, viser den straks sine pæne sider.  

I køkkenet

Kålrabi smager lidt sød og minder om en roe. Den lysegrønne eller lilla rod kan bruges rå, kogt og stegt. Skræl den, skær den i tern, vend dem i mel og bag dem gyldne og møre i en ovn ved 220 grader – så har du de lækreste kålrabi-fritter, som nemt slår pommes frites af tallerkenen. Eller gør som nordmændene; lav en vintermos af kartofler, gulerødder og kålrabi. Er du til raw food kan du skære kålrabi i ultra tynde skiver, vende med salt, peber og olivenolie og et ordentlig pift citron. Kålrabi er godt tilbehør til stegt fisk.

I marken

Den store knold er en af de ældste grøntsager på vores marker. I gamle dage spiste man kålrabi for at holde skørbug fra døren. Var før kartoflen indtog de danske middagsborde en vigtig basisgrøntsag – ikke mindst fordi den kunne holde hele den lange vinter. 

Opbevaring

En langtidsholdbar sag – pak den i plastpose og opbevar i køleskabets grøntsagsskuffe eller i en mørk og kold kælder.

Kålrabi

Inspiration til aftensmaden

  1. Kålrabi
    Kålrabi
  2. Kålrabi med brunet smør
    Kålrabi med brunet smør
  3. Kålrabi-gulerodsjuice med sød kartoffel
    Kålrabi-gulerodsjuice med sød kartoffel
Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her