Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Satsuma

En mild og frisk citrusfrugt

Satsuma er en citrusfrugt, der af udseende og smag minder om mandarinen. Den er af kinesisk oprindelse, men blev introduceret til Vesten via Japan. Satsuma var således tidligere en japansk provins på øen Kyushu.

I køkkenet

Stik mod hvad man måske skulle tro, spises denne mandarin mens skindet er grønt! Når først den skifter farve til gul, er den allerede overmoden. Bag den tynde grønne skræl gemmer sig det fineste gyldne orange frugtkød. Det er en usædvanligt saftig citrusfrugt med en umiskendelig aroma og en uimodståelig smag. Satsumaen er ikke så sød som de clementiner, vi spiser i december, men det er en dejlig start, da den har en let syrlig smag med toner af yuzu og bergamotte. Frugten er stenfri og har en læderagtig løs skræl med fremtrædende oliekirtler, som gør frugten meget let at pille. Brug endelig fintrevet satsumaskal i dine dressinger, desserter, kager m.v. Du kan også bruge saften i madlavning, hvor du ellers ville bruge citronsaft.

I marken

Vores satsumaer dyrkes af Al-Arbuli, der er et kooperativ af små og større lokale økologiske avlere beliggende i den nordlige del af Almeria i Spanien. Vi får også satsumaer fra vores ven Paolo på Sicilien i Italien. Her er klimaet helt perfekt til dyrkning af citrusfrugter.

Opbevaring

Som alle andre citrusfrugter, skal satsuma opbevares ved stuetemperatur.

Satsuma

Inspiration til aftensmaden

  1. Grøn satsuma fromage
-