Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Asiatisk-inspireret salat med mungbønner og stegte mukimameboller

Asiatisk-inspireret salat med mungbønner og stegte mukimameboller

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 rød hjertesalat (i grove stykker)
  • 1 madagurk (skrællet, flækket på langs og i tynde skiver på skrå)
  • 1 bundt mynte (plukket)
  • 1 pose mukimamebønner
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 bundt grønne bønner (enderne nippet, resten i stykker a ca. 2 cm)
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • olie (fx kokosolie)
  • salt
  • eddike (fx riseddike)
  • mel (fx hvedemel)
  • ristet sesamolie

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan kende madagurken på dens grove, lidt nubrede skræl. Skrællen er bitter, og derfor anbefaler vi, at du skræller agurken, inden du skærer den ud. 

1. Sæt vand over til mungbønner, grønne bønner og mukimamebønner, gerne i en elkedel.

2. Skyl mungbønnerne i koldt vand, og kom dem i en gryde med kogende, letsaltet vand. Kog dem møre i 25-30 min.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og mynten som angivet i ingredienslisten. Kom salat, agurk og halvdelen af mynten i skåle til servering.

4. Giv mukimamebønnerne et hurtigt opkog i en gryde med kogende vand, 1-2 min. Hæld vandet fra, og kom dem i en skål.

5. Kom resten af mynten, bangkok-krydderiet, 1 tsk. salt, ½ dl olie, 2 spsk. eddike og 2 spsk. vand i skålen med mukimamebønner, og blend det hele til en samlet masse, fx med en stavblender. Rør 50 g mel i massen, og sæt den på køl i 10 min.

6. Blanchér imens de grønne bønner i en gryde med kogende, saltet vand i 4 min. Afdryp.

7. Form små boller af mukimamemassen. Varm en pande op, tilsæt olie, og kom dem på panden. Tryk dem let flade, og steg dem gyldne, 5-6 min. i alt.

Servering
Sæt det hele på bordet, og byg hver jeres salat af mungbønner, hjertesalat, agurk, grønne bønner og stegte mukimameboller. Drys salaten med mynte, og dryp med sød chilisauce og evt. lidt ristet sesamolie, hvis du har.

-