Asparges eller blomkålspolonnaise
Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
1 bundt grønne asparges
-
1 bundt hakket persille/purløg
-
50 g smør
-
2 skiver brød
-
2 hakkede hårdkogte æg
Sådan gør du
Enderne knækkes af aspargesene og de kommes i spilkogende vand med salt, sænk varmen og lad dem trække på kogepunktet til de er letmøre ca. 4 minutter. Dryp godt af på et klæde og læg dem på et forvarmet fad. Blomkål deles i buketter og behandles ellers som asparges. Smørret smeltes på en pande, brødkrummer tilsættes og rist af til skummet har lagt sig og krummerne er gyldne, de skal være helt gennemstegte for at blive sprøde. Panden tages fra varmen og persille tilsættes - det sprøjter! Rør godt sammen og hæld over aspargeshovederne. I stedet for asparges kan anvendes blomkål m.m.