Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt knoldselleri med sobanudler, grønne bønner og tahincreme

Bagt knoldselleri med sobanudler, grønne bønner og tahincreme

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ knoldselleri (skrællet og delt i kvarte)
  • ½ pakke sobanudler
  • 1 pose grønne bønner (nippet i enderne)
  • 1 brev tahin
  • ½-1 citron (halveret til at presse)
  • ½ bundt persille (hakket groft)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg synes, den nemmeste og hurtigste måde at pakke en knoldselleri ind i bagepapir, er ved at lægge selleristykkerne midt på et stykke bagepapir, og så pakke det hele ind, som du ville pakke en julegave ind – fold skiftevis siderne ind over stykkerne. Det er ikke afgørende, hvor flot din pakke bliver, så længe den er samlet og nogenlunde tæt.


1. Tænd ovnen på 225 °C, og sæt vand over til nudler og grønne bønner, fx i en elkedel.

2. Skræl knoldsellerien, og skær den i kvarte. Dryp med olie, og krydr med salt. 

3. Sæt knoldsellerien midt på et stykke bagepapir, og pak den ind (se køkkennote). Bag pakken med knoldselleri i ovnen i 30-40 min., til den er helt mør.

4. Kom imens nudlerne i en gryde med kogende vand, og kog op. Skru lidt ned for varmen, og kog nudlerne al dente i 5-6 min. Hæld derefter vandet fra, og skyl nudlerne i koldt vand.

5. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, citronen og persillen som angivet i ingredienslisten.

6. Damp de grønne bønner møre i en gryde under låg med lidt saltet vand i bunden, 4-5 min.

7. Rør en tahincreme af tahinen, 1-2 spsk. olie, halvdelen af citronsaften og 3-4 spsk. vand. Justér evt. konsistensen på cremen med mere vand – den skal dog være tyk.

8. Vend de dampede grønne bønner med nudlerne og persillen, og smag til med resten af citronsaften, 3-4 spsk. olivenolie, salt og sort peber.

Servering
Anret den bagte selleri på en tallerken, dryp med tahincreme, og spis nudler og grønne bønner til.

-