Til 4 portioner
Bagt selleri
Tænd ovnen på 190°.
Skrub sellerien grundigt. Læg den på en bageplade med bagepapir og pensl den med olie.
Bag sellerien i 1-1 ½ time, afhængigt af størrelsen. Prik i den med en lille spids kniv for at mærke om den er mør hele vejen igennem.
Rørt citrussmør
Hak de saltede citrusfrugter fint.
Kom smørret i en skål og pisk det med en elpisker til det er luftigt. Pisk fermenteringslagen i smørret, så det bliver endnu luftigere. Rør de hakkede citrusfrugter i smørret.
Kraut salat
Snit kålen fint. Bland den med kraut i en skål.
Rør olie sammen med fermenteringslage og vend dressingen sammen med kålen. Smag til med peber og evt. salt.
Skyl og tør persillen, pluk den og vend bladene i salaten.
Skær toppen af den bagte selleri, og skrab den første skefuld sellerikød ud. Kom en klat citrussmør i hullet, så det smelter, inden du skraber mere selleri ud.
Servér resten af smørret i en skål ved siden af sammen med krautsalaten.
Du kan finde opskriften på saltede citrusfrugter her
Du kan finde opskriften på spidskålkraut her