Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bagt spicy tofu med stegte kinaradiser og avocado

Bagt spicy tofu med stegte kinaradiser og avocado

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 pakker marineret tofu
  • 1 brev sumatra-karrypasta
  • 1 pose rød quinoa
  • 1 pose blandet quinoa
  • 1 rødløg (i tynde både)
  • 1 bæger skåret grønt (kinaradise i tern)
  • Resten af gulerødderne (i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 2 avocadoer (halveret og udstenet)

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • sort peber
  • eddike (fx riseddike eller æbleeddike)
  • soja

Sådan gør du

HUSK
Til i morgen: Sæt kikærterne i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 3.

1. Tænd ovnen på 225 °C, og sæt vand over til quinoa, fx i en elkedel.

2. Skyl og klargør grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

3. Kom tofuen i et ovnfast fad. Rør sumatra-karryen med 3-4 spsk. olie, og fordel den oven på tofuen. Bag tofuen i ovnen i 15-20 min.

4. Skyl al quinoaen grundigt. Kom den i en gryde, overhæld med 6 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

5. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg rødløgsbådene i 1-2 min., til de begynder at blive klare i farven.

6. Kom kinaradiserne på panden, og steg i yderligere 2-3 min., til løgene er helt møre.

7. Tilsæt gulerodsskiverne, og steg videre i 1 min., til gulerødderne er sprødmøre. Smag til med lidt eddike og soja eller salt.

8. Dryp de halve avocadoer med olie, og krydr med salt og sort peber.

Servering
Anret kogt quinoa på tallerkener, og top med stegt grønt. Servér avocado og skiver af spicy tofu ved siden af.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her