Bagt torskefisk, søde kartofler og sprød rødkålssalat med granatæble

Opskrift
2 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Slankekassen 2 pers/5 dage
Uge 4813 - Dag 1
Kartofler
Tænd ovnen på 180 grader.
Skrub de søde kartofler og skær dem i 1 cm tykke skiver. Kom dem i en frysepose, tilsæt 1 tsk. olie, 1 fed presset hvidløg, salt og sort peber. Ryst posen godt og læg kartoffelskiverne på en bageplade med bagepapir. Bag dem gyldne i ca. 20 minutter.
Torskefisk
Tjek fisken for småben og skær den i portionsstykker. Læg også dem på en plade med bagepapir og drys dem med lidt salt. Bag dem i ovnen i ca. 10 minutter, til de er faste men stadig saftige.
Salat
Snit kålen meget fint og kom den i en stor skål.
Pil og hak løg meget fint. Flæk granatæblet. Hold det over skålen med kål og pres lidt på det, så saften drypper ned på kålen. Skrab forsigtigt kernerne ud, kassér de hvide hinder – de er meget bitre. Vend kålen med hakkede rødløg og granatæblekerner, og smag til med salt, peber og 1 tsk. olivenolie. Hvis salaten er for syrlig kan du evt. smage til med lidt agavesirup.
Servering
Servér den bagte torskefisk med søde kartofler og rødkålssalaten med granatæble.