Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bánh mì med stegt broccoli, tofu og frisk grønt

Bánh mì med stegt broccoli, tofu og frisk grønt

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 snackagurk (i tynde stave)
  • Halvdelen af gulerødderne (i tynde stave eller revet groft)
  • ½-1 bundt koriander (hakket groft)
  • ¼-½ rød chili (i tynde ringe)
  • 1 pakke marineret tofu (i skiver a 1 cm)
  • ½ broccoli (i buketter)
  • 1 pose sesamfrø
  • 1 bánh mì-brød

Tjek at du selv har

  • olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • salt
  • sød chilisauce

Sådan gør du

Køkkennote: Bánh mì stammer fra Vietnam, hvor ordene betyder 'brød' og 'hvede', men stort set altid dækker over en sandwich med fyld. Bánh mì opstod under den franske kolonisering af Vietnam, hvor landet både blev introduceret til fransk imperialisme og fransk bagværk.

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret agurk, gulerødder, koriander og chiliringe på et fad.

3. Skær tofuen i 1 cm tykke skiver.

4. Varm en pande godt op, og steg tofuskiverne gyldne og sprøde i olie, ca. 10 min. i alt – du kan også bage dem i ovnen i 12-15 min., men de bliver ikke lige så sprøde. Krydr med salt.

5. Varm imens en anden pande godt op. Steg broccolibuketterne i olie i 4-5 min., til de er sprødmøre. Tilsæt sesamfrøene det  sidste minut af stegetiden.

6. Stænk brødet med vand, og bag det gyldent i ovnen, 8-10 min., eller rist det på brødristeren.

Servering
Flæk brødet (uden at skære det helt igennem), og fyld det med agurk, gulerødder, koriander, chili, broccoli og ristet tofu. Dryp evt. med sød chilisauce, hvis du har. Spis resten af fyldet ved siden af.

-