Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

BBQ-kalv med majs, cherrytomater, koriander og ris

BBQ-kalv med majs, cherrytomater, koriander og ris

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bundt koriander (stilke hakket fint, blade hakket groft)
  • ½-1 grøn chili (i tynde skiver)
  • 2 bakker cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 lime (i både)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1-2 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 2 poser majs
  • 1-2 breve BBQ-krydderiblanding
  • 2 bægre creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan komme en smule tomatpuré på panden med kødet, når det steger, hvis du har lyst. Tilsæt også gerne 1-2 spsk. kogende vand, hvis det virker tørt.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel, hvis det skal gå hurtigt.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 8 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden spisetid.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne, limefrugten og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret korianderblade, chili, tomater og limebåde i små skåle.

4. Varm en pande op, og kom olie på. Steg hakkekødet, til det er let brunet, 3-4 min.

5. Kom hvidløg og korianderstilke ved kødet, og steg videre i et par minutter. 

6. Kom majs på panden, og krydr det hele med BBQ-krydderi og salt (se køkkennote). Steg i yderligere et par minutter, og smag retten til.

Servering
Anret ris i skåle, og top med BBQ-kød, tomater, koriander, chili og creme fraiche. Servér straks med limebåde til.


Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her