Søg
Menu
Fav.
Favoritter

BBQ-kalv med majs, cherrytomater, koriander og ris

BBQ-kalv med majs, cherrytomater, koriander og ris

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bundt koriander (stilke hakket fint, blade hakket groft)
  • ½-1 grøn chili (i tynde skiver)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 lime (i både)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • 1 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pose majs
  • ½-1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan komme en smule tomatpuré på panden med kødet, når det steger, hvis du har lyst. Tilsæt også gerne 1-2 spsk. kogende vand, hvis det virker tørt.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel, hvis det skal gå hurtigt.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden spisetid.

3. Skyl og klargør imens alle grøntsagerne, limefrugten og korianderen som angivet i ingredienslisten. Anret korianderblade, chili, tomater og limebåde i små skåle.

4. Varm en pande op, og kom olie på. Steg hakkekødet, til det er let brunet, 3-4 min.

5. Kom hvidløg og korianderstilke ved kødet, og steg videre i et par minutter. 

6. Kom majs på panden, og krydr det hele med BBQ-krydderi og salt (se køkkennote). Steg i yderligere et par minutter, og smag retten til.

Servering
Anret ris i skåle, og top med BBQ-kød, tomater, koriander, chili og creme fraiche. Servér straks med limebåde til.


-