Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Chili con carne med ris, avocado, creme fraiche og grøn topping

Chili con carne med ris, avocado, creme fraiche og grøn topping

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide basmatiris
  • 1 bæger chili con carne
  • 1 rødløg (hakket fint)
  • 1 mini romainesalat (snittet)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1 avocado (i tern)
  • 1 grøn chili (i skiver)
  • 1 citron (i både)
  • 1 bæger creme fraiche

Tjek at du selv har

  • salt
  • chilisauce

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg elsker ris, chili og ALLE toppings på min chili con carne, men top med det, som I kan lide. Spis gerne resten af grøntsagerne ved siden af, og giv evt. en chilisauce fra skabet til de voksne. 

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel. 

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i 4 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.

3. Kom chili con carne i en gryde sammen med et par spsk. vand, og varm retten igennem, ca. 6 min. under låg.

4. Skyl og klargør imens grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Anret rødløg, salat, tomater, avocado, grøn chili og citron på et stort fad eller i skåle.

5. Kom creme fraichen i en lille skål.

Servering
Server chili con carne med ris. Sæt grøntsagsfadet på bordet, og top retten med grønt og creme fraiche. Dryp citronsaft henover retten.

-