Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dampet fladfisk med melonsalat, nye kartofler og senneps-yoghurt

Dampet fladfisk med melonsalat, nye kartofler og senneps-yoghurt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye danske kartofler (ca. 275 g)
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,4 %
  • 1 citron (skallen revet, resten halveret)
  • ½-1 brev dijonsennep
  • 1 pakke fladfisk i fileter
  • 1 galiamelon (uden skræl og kerner og i grove tern)
  • ½ agurk (i tern eller i skiver)
  • 1 pose brøndkarse (plukket)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • bouillon

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel.

2. Skyl og klargør agurken, melonen, citronen og brøndkarsen som angivet i ingredienslisten.

3. Kog kartoflerne i en gryde med kogende, letsaltet vand i 10-12 min. Lad dem trække i kogevandet i 5 min., og afdryp.

4. Rør yoghurten med 2 tsk. olivenolie, lidt citronskal og dijonsennep efter smag, og krydr med salt og peber.

5. Dup fisken tør, og krydr den med salt og peber. Rul fiskestykkerne sammen, og læg dem i en sauterpande eller i en gryde med låg. Kom vand (eller evt. bouillon, hvis du har) ved, så det dækker halvdelen af fisken, og pres citronsaft over.

6. Damp fisken under låg i 5-6 min., til fisken deler sig i flager, når du trykker let på den med en finger.

7. Vend imens melonen med agurk og brøndkarse, og krydr med peber.

8. Knus kartoflerne let, fx med et piskeris.

Servering
Fordel de knuste kartofler i dybe tallerkener, top med dampet fladfisk, og dryp senneps-yoghurten over. Servér fyldig melonsalat til, og nyd.

-