Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Letsaltet lange med cremede gulerødder

Letsaltet lange med cremede gulerødder

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • Ca. 350 g langefilet
  • 1 kg kartofler
  • 2 gulerødder
  • 1 løg
  • 2 dl vand
  • 2 spsk. vineddike
  • 3 hele peberkorn
  • 1 dl creme fraiche 18 % el. piskefløde
  • Olivenolie, havsalt og sort peber

Sådan gør du

Skær fisken ud i 4 stykker, drys med salt og lad dem trække i ½ time. 

Skur imens kartoflerne og gulerødderne, og pil løget. 

Kog kartoflerne i saltet, kogende vand under låg i ca. 12 minutter. Sluk for blusset of lad dem trække færdig i vandet i 5-10 minutter.

Skær gulerødderne og løget i tynde skiver. Kom gulerødder og løg på en hed pande med lidt olie og svits dem. Tilsæt vand, vineddike, peberkorn og laurbær. Lad det hele koge til gulerødderne er næsten møre. 

Skyl fisken let for overskydende salt, anbring den på panden og dæk panden med et låg. Lad retten simre i ca. 5 minutter. Tag forsigtigt fisken op af saucen og montér saucen med piskefløde eller cremefraiche. Smag til med salt og peber. 

Servér fisken med de cremede gulerødder og kogte kartofler til. 

-