Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Dumplings med spicy agurkesalat og stegt broccoli med sesam

Dumplings med spicy agurkesalat og stegt broccoli med sesam

Opskrift

3 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olie (fx vindruekerneolie)
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • soja

Sådan gør du

Køkkennote: Der er mange måder at varme dumplings på. Har du en dampkurv eller en dampindsats til en gryde, er det også ideelt at dampe dem i den. Ellers kan du varme dem i ovnen ved 200 °C i 5-7 min. – eller sågar et par minutter i mikroovnen. Sidst men ikke mindst kan du for et ekstra sprødt og snasket resultat fritere dem. Tilbered dine dumplings, som du har lyst, og nyd dem, mens de er varme!

Inden du går i gang: Sæt vand over til ris, og skyl grøntsagerne og chilien.

Ris og spicy agurkesalat
1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 6 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min.

2. Kom 1 dl eddike og 1 dl sukker i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet.

3. Pil rødløget, og skær det i tynde både. Snit chilien fint. Kom rødløg og chili efter smag i lagen, og lad det kort lune med. Sluk for blusset, og lad det køle en smule.

4. Flæk imens agurken, skrab kernerne ud med en teske, og skær den i skiver. Vend agurken i syltelagen med rødløg og chili, og krydr med salt og peber.

Stegt broccoli og dumplings
5. Rist sesamfrøene på en tør pande i 1-2 min. Læg dem til side, og tør panden af.

6. Skær broccolien i mundrette stykker, og skræl stokken, og skær den i stave. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver.

7. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg broccoli og hvidløg i 5-6 min. Kom lidt sukker og gerne ½-1 dl soja ved, og lad det simre kort.

8. Varm lidt olie op i en gryde, og steg dumplings på den ene side (med lukningen opad) i 2-3 min., til de er gyldne. Kom vand i gryden, så det akkurat dækker bunden, og læg låg på. Damp dumplings i 2-3 min., til de er gennemvarme.

Servering
Anret risene i dybe tallerkener, og top med dumplings, stegt broccoli, ristet sesam og spicy agurkesalat.

-