Fiskefilet med sprød æblesalat og pitachips
Opskrift
Ingredienser
-
1 hjertesalat (i grove stykker)
-
1 æble (i tynde både)
-
½-1 chili (hakket fint)
-
1 grøn citron (skallen revet, resten i både)
-
2 jumbopitabrød (gem resten på køl)
-
1 pakke fladfisk i fileter
-
1 bæger slawmix (grønkål, gulerod og spidskål)
-
2 poser mandler (hakkede)
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
-
mel eller rasp
-
smør
Sådan gør du
Køkkennote: Der er plads til mere fedt i retten. Tilføj eventuelt en spiseskefuld hakkede nødder i salaten, så den bliver endnu mere knasende lækker.
Fordeling i Sense-spisekassen Håndfuld 1: Gulerødder, grønkål, spidskål Håndfuld 2: Hjertesalat, æble Håndfuld 3: Fladfisk Håndfuld 4: Pitabrød, mel eller rasp Fedt: Olivenolie, smør, mandler Smagsgivere: Salt, peber, chili og citron |
1. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og frugten som angivet i ingredienslisten. Kom hjertesalaten og æblebådene i en skål.
2. Opvarm en pande med ½ spsk. olivenolie, og steg gulerodsternene i 2-3 min. Krydr med salt, peber, lidt chili, citronskal og saften af ca. ¼ citron. Kom gulerødderne i en skål, og tør panden af.
3. Skær pitabrødene i trekanter.
4. Opvarm panden igen, og tilsæt 1 spsk. olie. Steg pitachipsene på begge sider, til de er sprøde og gyldne, 5-6 min. i alt. Anret dem i en brødkurv.
5. Krydr imens fiskefileterne med salt og peber, og vend dem i lidt mel eller rasp.
6. Varm panden godt op igen, kom ½ spsk. olivenolie og ½ spsk. smør på, og steg fiskefileterne i 1-2 min. på hver side, til de er gyldne.
7. Vend hjertesalaten og æblet med slawmixet samt ½ spsk. olivenolie og lidt citronsaft. Anret salaten på et fad, og top med hakkede mandler og lidt chili.
Servering
Servér fiskefileter med stegte, krydrede gulerødder og sprød æblesalat med mandler, og spis pitachips til.