Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fiskefrikadeller med gulerodssalat, broccoli og knuste kartofler

Fiskefrikadeller med gulerodssalat, broccoli og knuste kartofler

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • ½-1 batavia-salat (i grove stykker)
  • 1 pose kartofler (skrubbet)
  • 1 fed hvidløg (pillet)
  • 1 pose ærter
  • 1 bakke fiskefars
  • 1 broccoli (i mundrette buketter, stok skrællet og i tern)
  • 1 grøn citron (halveret)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • sukker
  • smør

Sådan gør du

Køkkennoter: Klassiske fiskefrikadeller er skøn aftensmad. Vores fiskefars er allerede rørt op – så du skal blot forme farsen, komme fiskefrikadellerne på panden, og stege dem gyldne og lækre. Ekstra krydring af farsen er ikke nødvendig, men hvis du er i humør til det, kan du røre din fiskefars med lidt finthakket dild, løg og evt. lidt fintrevet citronskal.

Husk, at broccolistokken kan spises. Den smager faktisk næsten bedre end buketterne – mild og fin i smagen. Skræl den, og skær den i mundrette stykker.

1. Sæt vand over til kartofler og grønt.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne og citronen som angivet i ingredienslisten. Kom salat og gulerodsstrimler sammen i en skål.

3. Kom kartofler og hvidløg i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog kartoflerne møre under låg, 8-10 min. Kog ærterne med de sidste 1-2 min. Sluk for varmen, og lad det hele trække i kogevandet i ca. 5 min.

4. Varm en pande op, og tilsæt olie. Form fiskefarsen til frikadeller i hånden med en våd ske, og steg dem gyldne og gennemtilberedte på panden, 8-9 min. i alt.

5. Damp imens broccolien under låg i en smule kogende, saltet vand, 3-4 min. Afdryp.

6. Afdryp kartofler, ærter og hvidløg grundigt, og bland det med 1 spsk. smør og gerne 2-3 spsk. olivenolie. Mos det helt groft, fx med et piskeris, og smag til med salt og peber.

7. Rør saften af 1 citron med ½ tsk. sukker, og vend dressingen i skålen med salat og gulerod.

Servering
Servér fiskefrikadeller med knuste kartofler, gulerodssalat og dampet broccoli.

-