Fiskefrikadeller med jasminris, kapersvinaigrette og dampet broccoli

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
500 g fiskefars
-
1 glas kapers i havsalt
-
4 spsk. olivenolie
-
1 bakke brøndkarse
-
500 g jasminris
-
olie
-
salt
-
1 salathoved
-
1 broccoli
Sådan gør du
KvikKassen 4P3D - uge 4912, dag 1
Ris
Skyl risene i koldt vand. Kom dem i en gryde med 9 dl vand, kog dem op og lad risene koge ved svag varme i 12 minutter. Sluk for blusset og lad risene trække færdig i 8 minutter. Smag til med salt.
Kapersvinaigrette
Skyl kapersene og rør kapers, eddike og olie sammen. Vend groft plukket brøndkarse i vinaigretten lige inden servering.
Fiskefrikadeller & grønt
Form imens fiskefarsen til fiskefrikadeller og steg dem gyldne og gennemstegte i lidt olie på en varm pande. Det tager ca. 6-8 minutter i alt afhængig af størrelse.
Del broccolien i grove buketter og damp dem i kogende, saltet vand i et minut eller to. Skyl og pluk salaten og dryp med lidt af vinaigretten.
Servering
Servér fiskefrikadellerne med ris, dampet broccoli, salat og kapersvinaigrette.