Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Fiskeruller med fyldig tomatsalat, knuste kartofler og slaw

Fiskeruller med fyldig tomatsalat, knuste kartofler og slaw

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • ½ pose nye danske kartofler (skuret)
  • 1 citron (skallen revet fint, resten i både)
  • 3 paraguayos (udstenet og i tern)
  • 1 bakke tomater (i tern)
  • 1 bæger yoghurt naturel
  • 1 bæger slawmix (spidskål og grønkål)
  • 1 pakke fladfisk i fileter

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico)
  • dijonsennep
  • bouillon

Sådan gør du

Køkkennote: Paraguayos er ferskener med en lidt anderledes flad form, hvorfor de også har tilegnet sig andre spændende navne som fx ufo- og donutferskner. Paraguayos har en fantastisk skøn, frisk og sød smag, og så de er både saftige og sprøde. De smager virkelig godt i tomatsalater, men de kan også spises lige som de er.

HUSK
Til i morgen: Sæt de sorte bønner i blød i rigeligt vand i en skål, og opbevar dem på køl til dag 2.  


1. Sæt vand over til kartofler og fisk, fx i en elkedel. Skur imens kartoflerne.

2. Kom kartoflerne i en gryde med letsaltet, kogende vand, og kog dem i 12-14 min. Lad derefter kartoflerne trække færdig i kogevandet i 5 min. 

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne, citronen og paraguayoerne som angivet i ingredienslisten. Kom citronbådene i en skål til servering.

4. Vend paraguayos- og tomattern sammen med citronskal, og smag til med et par dråber eddike samt salt og peber.  

5. Rør yoghurten med 1½ tsk. dijonsennep, og krydr med salt og peber. Vend yoghurten sammen med slawmixet.

6. Dup fiskefileterne tørre, og gå dem efter for evt. ben og hinder. Krydr dem med salt og peber, rul dem sammen, og læg dem forsigtigt i en anden gryde.

7. Hæld vand eller evt. bouillon i gryden med fisk, så det dækker ca. 1 cm af fisken. Sæt låg på gryden, og damp fiskerullerne i 4-5 min., til de deler sig i flager ved et let tryk. Tag dem derefter op af gryden, evt. med en hulske, og dryp dem af. 

Servering
Fordel kartofler i dybe tallerkener, knus dem let med gaffel, og top med fyldig tomatsalat og fiskeruller. Dryp med citronsaft, og spis slaw til. 

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her