Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fladfisk med nye kartofler, radiser og madagurk i kærnemælksdressing

Fladfisk med nye kartofler, radiser og madagurk i kærnemælksdressing

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose nye danske kartofler
  • 1 romainesalat (i grove stykker)
  • 1 bundt radiser (i kvarte)
  • ½ madagurk (i tern)
  • 1 pose solsikkekerner
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 pakke fladfisk i fileter

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
  • smør

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg skræller ikke altid madagurker, selvom deres lidt tykkere og nubrede skræl godt kan indbyde til det. Jeg synes, at det ekstra bid og den dejlige grønne farve passer godt i mange salater. Prøv at smage dig frem!

1. Sæt vand over til kartofler, gerne i en elkedel.

2. Skyl kartoflerne, og kom dem i en gryde med kogende, saltet vand. Kog kartoflerne i 12-14 min., og lad dem trække i kogevandet i ca. 5 min.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom romainesalaten og radiserne i en stor skål.

4. Kom agurketernene i en skål, drys dem med salt, og dryp med et par dråber eddike. Lad agurken råsylte, imens resten laves.

5. Rist solsikkekernerne på en tør, varm pande i et par minutter, til de er gyldne og velduftende. Kom dem i en lille skål til servering.

6. Rør imens kærnemælken med lidt olivenolie – dressingen må gerne skille. Krydr med salt og peber.

7. Dup fisken tør, og tjek den for evt. ben og hinder. Krydr fisken med salt.

8. Varm panden op igen, tilsæt olie, og steg fisken ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Kom evt. en klat smør ved, og lad det brune let.

9. Dræn vandet fra kartoflerne, og lad dem dampe af. Vend kartoflerne med romainesalaten og radiserne i skålen, tilsæt de råsyltede agurker og kærnemælksdressingen, og vend forsigtigt rundt.

Servering
Anret fladfisk og lun kartoffelsalat på tallerkener, og drys ristede solsikkekerner over retten.

-