Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flæskesteg med brune kartofler og rødkål

Flæskesteg med brune kartofler og rødkål

Opskrift

5-6 personer

Ingredienser

  • 1 l vand
  • 1-1,5 kg flæskesteg
  • spsk. groft salt
  • 4-6 dl sky fra flæskestegen, og evt. bouillon/rødvin
  • 2 spsk. hvedemel
  • 1 spsk. smør eller andefedt
  • Ca. 1 kg rødkål
  • 1 dl rødvinseddike
  • 2 dl sød rød saft
  • 1 stjerneanis
  • 4 nelliker
  • 1-3 spsk. sukker
  • 1 kg små kartofler
  • 2 spsk. smør
  • Havsalt og sort peber

Sådan gør du

Tip: Kog og pil gerne kartoflerne dagen i forvejen.

Tænd ovnen på 200 grader. 

Steg
Kog 1 l vand op, gerne i en elkedel. Hæld det kogende vand i en bradepande, som passer til stegen. Læg stegen, med sværen nedad, i det kogende vand, og sæt fadet i ovnen i 20 minutter. Tag stegen ud, dup den med køkkenrulle, og gnid omhyggeligt rigeligt salt ned mellem alle sværene. Stik laurbærblade mellem sværene eller læg dem under kødet. Læg stegen på en rist over bradepanden med vand, så stegen ligger så lige som muligt. Læg evt. et stykke skrællet kartoffel under stegen, hvor den er tyndest, for at få den til at ligge helt vandret. Sæt stegen tilbage i ovnen, og bag den i ca. 1 time.

Guide til sprød svær
Stik et stegetermometer i centrum af kødet, og kontrollér om sværen er sprød, når centrumtemperaturen er 55 grader. Er sværen sprød så fortsæt stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Er sværen ikke er sprød, så hæv ovntemperaturen til 250 grader, og steg til centrumtemperaturen er 65 grader. Hold øje med, at sværen ikke bliver for mørk.Tag stegen ud af ovnen, og lad den hvile lunt i ca. 20 minutter.

Sauce
Sigt skyen op i en gryde, lad den stå et øjeblik, og skum så overfladen for fedt, og kom det over i en lille gryde. Supplér evt. skyen med bouillon eller rødvin. Varm fedtet op, og drys med i, bag det op til en god fast melbolle. Kog skyen, og smuldr melbollen i, lidt efter lidt, under konstant omrøring. Saucen skal herefter koge ca. 5-10 minutter. Smag til med salt og peber. 

Rødkål
Snit kålen fint, og sauter den i smør eller olie i en gryde. Tilsæt eddike, når kålen er faldet lidt sammen. Kog ved kraftig varme nogle minutter uden låg. Tilsæt ribssaft, krydderier, og læg låg på gryden. Kog kålen ved svag varme i ca. 1 time. Smag til med sukker og evt. mere salt.

Brune kartofler
Sørg for, at kartoflerne er helt kolde og tørre, inden du kommer dem på panden. Smelt sukkeret på panden til det er lysebrunt ved lav varme. Tilsæt smør og derefter kartoflerne. Pas på med varmen, så karamellen ikke bliver for mørk, men for lav varme gør, at karamellen stivner, og ikke hænger på kartoflerne. Vend forsigtigt i kartoflerne, så de bliver smukke og lysebrune over det hele.

-