Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Stegt fisk med kokosris og kålsalat med koriander og tamari

Stegt fisk med kokosris og kålsalat med koriander og tamari

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 dåse kokosmælk
  • 1 sommerhvidkål (snittet fint)
  • Alle rødbederne (skrællet og revet groft)
  • 1 lime (i både)
  • ½-1 chili (i tynde skiver)
  • 1 bundt koriander (stilke og blade skåret fint)
  • 1 brev tamari
  • 1 pakke torskefisk med skind

Tjek at du selv har

  • havsalt
  • flydende honning
  • olivenolie

Sådan gør du

Køkkennote: Når du steger fisk med skind, er det bedst at starte med høj varme for derefter at skrue ned. Ryk ikke rundt på fisken, mens den steger, men lad den ligge, til den selv slipper panden og er næsten færdigstegt. Du kan finde ud af, om din fisk er færdig, ved forsigtigt at tjekke kødet øverst på fisken. Er kødet mælkehvidt, er fisken klar.


1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, sæt dem over i 6 dl kogende vand uden salt, og tilsæt kokosmælken. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering. De må gerne være lækkert cremede.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne, limefrugten og korianderen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom snittet hvidkål og revet rødbede i en skål, knug det med lidt limesaft og chili, og vend den friske koriander i.

5. Rør en dressing af tamari, 1-2 tsk. flydende honning og saft af ¼-½ lime.

6. Gå fisken efter for evt. ben og bughinder, og dup den tør.

7. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg fisken på skindsiden i 4-5 min. (se køkkennote). Krydr den med salt.

Servering 
Anret de kogte kokosris i store skåle, og top med stegt fisk og kålsalat med koriander. Servér straks med tamaridressing til at dryppe over.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her