Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Fra KvikKassen: Spicy köfte med raita, kikærter og lune fladbrød

Fra KvikKassen: Spicy köfte med raita, kikærter og lune fladbrød

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pizzadej
  • 1 grøn citron (i både)
  • 1 bundt mynte (plukket groft)
  • ½ sommerrødkål (snittet)
  • 1 pose kogte kikærter
  • 1 pakke hakket oksekød
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 bæger græsk-inspireret yoghurt
  • 1 bæger raitamix

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • evt. spidskommen

Sådan gør du

Køkkennoter: Köfte er dejlig let at lave – fuldstændig ligesom danske frikadeller. Ganske som frikadellerne herhjemme er köfte en national spise, der serveres med stolthed. Hver region og hver familie har deres egen opskrift, nogle med chili, nogle uden, nogle med flere forskellige krydderier – men hovedbestanddelene er altid de samme.

Har du ikke en grillpande, kan du sagtens stege dine fladbrød på en almindelig stegepande.


1. Tag pizzadejen ud af køleskabet. 

2. Skyl og klargør rødkålen, citronen og mynten som angivet i ingredienslisten. Kom citronbåde og mynte i små skåle, og læg rødkålen på et fad.

3. Varm en pande op med olivenolie, og rist kikærterne med en smule salt i 2-3 min. Tag dem af panden, og læg dem i en skål til servering.

4. Rør imens kødet med bombay-krydderi og salt. Form små aflange frikadeller af farsen, og steg dem gyldne og gennemstegte i olivenolie på en varm pande, 5-6 min. 

5. Del pizzadejen i to stykker, rul dem til fladbrød, og pensl dem med olivenolie. Grill dem på en varm grillpande i et par minutter (se køkkennote).

6. Kom yoghurten i en skål, vend den med raitamixet, og smag til med lidt citronsaft, salt og evt. en smule spidskommen, hvis du har.

Servering
Anret raitaen i dybe tallerkener. Dryp med olivenolie, top med stegte kikærter og mynte, og servér lune fladbrød, köfte og snittet kål med citronbåde til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-