Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra Livretter: Stegt flæsk med persillesauce, kartofler og gulerødder

Fra Livretter: Stegt flæsk med persillesauce, kartofler og gulerødder

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke stegeflæsk
  • 1 agurk (i tynde skiver)
  • Alle kartoflerne
  • Alle gulerødderne (skrællet og i grove stykker)
  • 1 lille karton mælk
  • 1 bundt persille (plukket og hakket)

Tjek at du selv har

  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • smør
  • mel

Sådan gør du

Køkkennote: Når du steger flæsk i ovnen, kan du med fordel lægge et fad eller en bakke under, så fedtet ikke drypper ned i bunden af ovnen og sætter sig fast. 

1. Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel.

2. Læg flæsket på en bagerist, og placér en bageplade med bagepapir under. Krydr kødet med salt, og steg det i ovnen i 20-25 min., til det er gyldent og sprødt. Vend det undervejs.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne og persillen som angivet i ingredienslisten.

4. Kom 1½ dl sukker og 1-1½ dl eddike i en kasserolle, og kog det op, til sukkeret er smeltet. Tag kasserollen af varmen, kom agurkeskiverne i syltelagen, og krydr gavmildt med salt og peber. Lad agurkesalaten trække til spisetid.

5. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand i, og kog dem møre i ca. 15 min. Tilsæt gulerødderne de sidste 7-8 min., og lad dem koge med. Fisk gulerødderne op, og lad kartoflerne trække 5 min. i kogevandet.

6. Smelt 2 spsk. smør i en gryde. Pisk 2 spsk. mel i, og tilsæt herefter mælken lidt ad gangen. Pisk, til saucen tykner, og lad den simre i 10-12 min. under jævnlig omrøring. Spæd evt. til med lidt kogevand fra kartoflerne, hvis saucen bliver for tyk. 

7. Krydr saucen med salt og peber, og vend persillen i lige inden servering.

Servering
Servér stegt flæsk med kartofler, gulerødder, persillesauce og agurkesalat. 

-