Frisk pasta med kødboller og tomatsauce

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Tomatsauce
Pil løg og skær det i små tern. Sautér dem i lidt olie til de er bløde og klare. Hæld flåede tomater på. Tilsæt lidt timian, oregano eller rosmarin, hvis du har. Lad saucen småkoge 10-15 minutter. Smag til med salt, peber og lidt sukker.
Salat
Skur gulerødderne, skær dem i stave og servér dem som gnavegrønt.
Skyl og afdryp salat og tomater. Pluk salaten i stykker og anret på et fad. Skær tomater og mozzarella i skiver og læg skiverne taglagt oven på salaten. Rør en dressing af citronsaft, salt, peber og olie og dryp over salaten.
Sæt 1,5 l vand til pasta over at koge.
Kødboller
Tryk farsen ud af pølserne og form den til små kødboller og steg dem gyldne og gennemstegte, 2-3 minutter.
Spaghetti
Kog pastaen i det spilkogende, saltede vand til den er al dente, ca. 3 minutter.
Servering
Vend den afdryppede spaghetti med tomatsaucen og top med kødboller. Servér med salat og gnavegulerødder.