Gnocchi

Opskrift
Ingredienser
-
2 æggeblommer
-
1 kg bagekartofler
-
1 spsk. olivenolie
-
salt
-
250 g hvedemel
Sådan gør du
Skur kartoflerne, flæk dem og bag dem møre i ovnen, ca. 35 minutter ved 200 grader. Skrab kartoffelkødet ud af skallen og mos det groft. Vend den stadig lune kartoffelmos med æggeblommer, olivenolie, salt og mel. Rul gnocchidejen til aflange pølser med tykkelse som en finger. Del pølserne i 2-3 cm lange stykker. Tril gnocchierne mod en gaffel, så de får riller. Kog gnocchi i saltet vand i 2-3 minutter, eller til de flyder på vandoverfladen. Dryp dem af, lad lidt kogevand hænge ved dem, og vend dem med pestoen.