Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Gnocchi med tomatsauce og salat

Gnocchi med  tomatsauce og salat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 mini agurk
  • 1 pakke gnocchi
  • olivenolie
  • 1 bæger hytteost
  • ½ bakke brøndkarse
  • ½ bakke cherrytomater
  • 1 spsk. sennep
  • ½ glas oliven
  • ½ salathoved
  • salt og peber
  • 1 flaske mosede tomater
  • Evt. 3 fed hvidløg

Sådan gør du

Den grønne kasse 4 pers/3 dage Uge 2313 - Dag 3 Salat Skyl og afdryp salat, agurk, tomat og brøndkarse. Pluk salaten. Skær agurk og tomat i tern og kvarte. Rør en dressing af sennep, eddike, salt, peber og olivenolie. Vend salaten med dressing lige inden servering. Top med agurk, tomat og brøndkarse. Gnocchi med tomatsauce Pil og snit evt. hvidløg fint. Sautér dem i olie og hæld mosede tomater på. Kog igennem og smag til med salt og peber. Kom lidt olie på en pande og steg gnocchi’erne på den varme pande i 3-5 minutter, til de er gyldne og gennemvarme. Vend med tomatsaucen og smag til med salt og et skvæt eddike. Servering Anret gnocchi’erne med tomatsauce og oliven. Servér dem straks med hytteost til at dryppe over. Spis salaten til. Ugens tip fra Søren Ejlersen - Kompost & jord Hvor kan jeg sætte ind i min dagligdag, når det gælder klima og miljø? Det kan du bl.a. med dit køkkenaffald. Forbrændingsanstalterne rundt om i landet er vilde med alt dit skrald. De elsker også dit grøntaffald. Det laver i princippet dejlig energi, når man brænder det. Men set på den lange bane er det uheldigt at brænde alt det, der kan blive til god muld. I stedet bør du kompostere det i din have, i gårdmiljøet hvis du bor i lejlighed eller komme det sammen med haveaffald på genbrugsstationen eller i havecontainerne. Det er måske ikke lige din kompostbunke, der ændrer på klodens erosionsudfordring. Men det er vigtigt, at vi udvikler en kultur, hvor vi er bevidste om jordens betydning og passer godt på den. Med en simpel handling har du pludselig reduceret skraldespandens indhold og konverteret affaldet til muld over tid. Du kan købe kompostbeholdere i byggemarkeder eller let bygge en selv. Hvis du har brug for god kompost nu, så kan du skyde genvej. Vi har lavet en ny kategori på aarstiderne.com under EKSTRA VARER, som vi kalder KØKKENHAVEN. Kig forbi. Der finder du kompostkassen, fiberdug, krydderurtekassen m.m. Tjek aarstiderne.com for næste uges menu. Her kan du også se hvad der er på menuen i de forskellige måltidskasser flere uger frem i tiden. Tjek at du selv har: Olivenolie, salt, peber, eddike, sukker, sennep, evt. hvidløg, evt. chili, evt. løg Denne kasse indeholder NB! Aarstiderne kan undtagelsesvis finde det nødvendigt at erstatte enkelte varer ved pakning. Disse ændringer kan desværre ikke nå at komme med i opskriften.
-