Grillede nakkekoteletter med kikærtetabouleh

Opskrift
4 personer
Ingredienser
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 0313 - Dag 3
Marinering af kød
Dup koteletterne med køkkenrulle og kom dem i en pose med olivenolie, plukket timian og fintreven citronskal. Luk posen, fordel marinaden om kødet og lad det trække til du skal bruge det.
Kikærter
Hæld vandet fra kikærterne og kog dem i frisk vand, ca. 30 minutter. Hæld vandet fra og smag til med salt.
Tabouleh
Rens alle grøntsagerne. Skær gulerødderne i tynde, skrå skiver. Hak salatløg og forårsløg fint og halvér cherrytomaterne. Vend de lune kikærter med gulerødder, salatløg, forårsløg, cherrytomater og groftsmuldret fetaost. Rør en dressing af olivenolie, citronsaft, salt og peber og hæld over salaten.
Koteletter
Kom lidt olie på en varm grillpande eller almindelig pande og steg koteletterne gyldne og gennemstegte, 3-4 minutter på hver side.
Servér straks de varme koteletter med lun kikærte-tabouleh.
Ugens tip
Ingefærsaft
Hvis du river ingefæren (gerne med skræl) og herefter lægger den imellem 2 skeer, kan du presse saften ud. Når du tilsmager med ingefærsaft får du den reelle styrke med det samme.
Marinering af kød
Det er nemt at marinere kød i en frysepose. Kom kød og marinade i posen, luk den og fordel marinaden rundt om kødet. Når du marinerer på denne måde, skal du bruge mindre marinade, og kødet eller fisken tørrer ikke ud.
Tjek at du selv har: Olivenolie, salt og peber
Tjek aarstiderne.com for næste uges menu.
Her kan du også se, hvad der er på menuen i alle måltidskasserne flere uger frem i tiden.