Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
Kære kunde.
Vi oplever pt. øget efterspørgsel på både måltidskasser og andre varer, så hvis du vil være sikker på at kunne få en bestemt kasse den kommende uge, anbefaler vi dig at bestille i så god tid som muligt.
De bedste hilsner fra alle rødderne i Aarstiderne

Grillet oksekød med lun salat af peberfrugt, aubergine og persilleolie

Grillet oksekød med lun salat af peberfrugt, aubergine og persilleolie

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser kartofler (en stor og en lille pose – i kvarte)
  • 1 graffiti-aubergine (i skiver)
  • 2 røde peberfrugter (i både)
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • 1 bæger gør det selv-pesto (persille, spinat og kerner)
  • 1 eller 2 pakker okse grillstykker
  • Alle frilandstomaterne (i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx balsamico eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har lyst, så passer hele balladen også på grillen – forhåbentligt i solen! Forkog gerne kartoflerne, så de også nemt kan grilles. Hvis du ikke har en grillpande, og vejret ikke er til at grille udendørs, kan du også sagtens stege kødet og grøntsagerne på en helt almindelig stegepande.

Frilandstomater er fantastiske! De har et tykkere skind, der gør dem mere modstandsdygtige, og derudover er de somme tider lidt rynkede at se på, men det skal du ikke tage dig af – det har intet at gøre med, hvor friske de er, eller hvordan de smager.

1. Tænd ovnen på 220 °C. Skyl imens kartoflerne, og skær dem i kvarte.

2. Vend kartoflerne med lidt olivenolie og salt, og bred dem ud på en bageplade, eller kom dem i et ovnfast fad. Bag kartoflerne i ovnen i ca. 30 min., til de er gyldne og møre.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

4. Vend aubergine og peberfrugt med lidt olivenolie, og grill begge dele på en grillpande i 5-8 min. i alt (se køkkennote). Tag grøntsagerne af panden, kom dem i en skål, og vend dem med salt og en smule eddike.

5. Tilsæt hvidløget og 1-1½ dl olivenolie til bægeret med gør det selv-pesto, og blend det til en tyk persilleolie, fx med en stavblender direkte i bægeret. Smag til med salt.

6. Varm grillpanden op igen, og grill kødet ved høj varme i 1-2 min. på hver side. Krydr med salt og peber.

7. Vend tomatternene med grillet grønt, og anret den lune salat på et fad.

Servering
Servér grillet oksekød med kartofler og lun salat, og dryp med persilleolie.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-