Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Couscous med jalfrezi-sauce, sprødstegte gulerødder og yoghurt

Couscous med jalfrezi-sauce, sprødstegte gulerødder og yoghurt

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose couscous
  • ½-1 chili (i fine tern)
  • 1 bæger jalfrezi-sauce
  • 1 pose gulerødder (skuret og i mindre stykker)
  • 1 rød peber (i tern)
  • 1 bæger topping (grønkål, gulerod og rødbede)
  • 1 bæger yoghurt naturel

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Vores jalfrezi-sauce er en af mine favoritter her i huset, da den er virkelig aromatisk, velsmagende og autentisk. Ligesom vi i Danmark har de klassiske saucer som bechamel, velouté og espagnole, så har de ligeså i Indien, og der er jalfrezi-saucen en klassisk curry med masser af spidskommen, gurkemeje, chili, koriander og garam masala. Der er smæk på de varme ristede krydderier, så glæd dig!

Inden du går i gang: Sæt vand over til couscous, fx i en elkedel. Find 1 gryde og 1 pande frem. 

1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 2 dl kogende vand, salt og ½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min. 

2. Skyl og klargør imens grøntsagerne og chilien som angivet i ingredienslisten. Kom chili i en skål.

3. Kom jalfrezi-saucen i en gryde, og varm retten igennem, 8-10 min. under låg. Rør i den undervejs, og tilsæt lidt vand, hvis saucen bliver for tæt.

4. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg gulerødderne sprødmøre, 5-6 min. Krydr med salt, og dryp med lidt eddike.

5. Kom peberfrugttern på panden med gulerødder, og steg i yderligere 2-3 min.

6. Knug imens bægeret med topping med en smule salt og eddike.

Servering
Anret couscous i dybe tallerkener, kom jalfrezi-sauce henover, og top med sprødstegt grønt, topping, yoghurt og chili.

-