Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Hyldebærsuppe

Hyldebærsuppe

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 50-75 g sukker (fx rørsukker)
  • 10 g smør
  • 2-3 skiver brød (fx toastbrød)
  • 2-3 madæbler
  • 1 spsk. honning
  • 8 dl hyldebærsaft
  • 1 dl æblemost
  • 2 spsk. maizena
  • Lidt citronsaft
  • Evt. 1 dl fløde 38% (letpisket)

Sådan gør du

Sukkercroutoner
Skær skorpen af brødet, og skær det i tern a 1 x 1 cm. 

Smelt sukkeret på en pande, tilsæt smør, og rist brødternene heri, til de er jævnt karamelliserede. Tag dem af panden og afkøl dem.

Honningglaserede æbler
Skær kernehus og stilk fra æblerne, og skær æblerne i tynde skiver.

Opvarm en pande med 1 spsk. honning, kom æblerne på panden og lad dem karamellisere. Læg dem på et stykke bagepapir, og lad dem afkøle.

Hyldebærsuppe
Kom hyldebærsaft og æblemost i en gryde,og varm den op. 

Rør 2 spsk. maizena med lidt saft eller vand, tilsæt det til gryden, og giv det et opkog. 

Smag suppen til med citronsaft. 

Servering
Server suppen med sukkercroutoner, honningglaserede æbler og evt. letpisket fløde.

-