Jordskokkesalat med appelsin, ristede kartofler, svinefilet og hoisin
Opskrift
Ingredienser
-
1 pose kartofler (evt. skuret)
-
Alle jordskokkerne (skuret og i tynde skiver, fx på et mandolinjern)
-
1 citron (revet skal og saft)
-
1 appelsin (i fileter)
-
1 svinefilet
-
½ brev hoisinsauce
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
peber
Sådan gør du
Køkkennote: I dag skal du filetere appelsinen. Det gør du ved at skære skrællen af, og skære frugtkødet fri af lamellerne. Hvis du synes, at det er for besværligt, kan du blot skære den i skiver eller tern.
1. Tænd ovnen på 200 °C varmluft.
2. Skyl og skur evt. kartoflerne, tør dem godt, og halver dem (skær evt. de største i kvarte). Vend de halve kartofler med 1 tsk. olivenolie, og fordel dem på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber, og rist kartoflerne i ovnen i 25-30 min., til de er møre.
3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og citrusfrugterne som angivet i ingredienslisten.
4. Kom jordskokkerne i en skål, og pres citronsaft over. Vend forsigtigt jordskokkerne med grønkålen, appelsinen og citronskallen, og krydr med salt og peber.
5. Dup kødet tørt, og skær det i 2 bøffer. Krydr med salt og peber.
6. Varm 1 tsk. olie op på en (slip let-)pande, og steg svinebøfferne i ca. 3 min. på hver side.
Servering
Anret de ristede kartofler på tallerkener sammen med jordskokkesalaten og svinefileten, og dryp med hoisinsauce.