Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Kalvefrikassé med asparges, løvstikke og porre

Kalvefrikassé med asparges, løvstikke og porre

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke kogt spidsbryst
  • 2-3 dl mælk
  • 1 dåse kogte hvide asparges
  • 1 porre (i tynde strimler)
  • Alle gulerødderne (i tern)
  • 1 romainesalat (snittet)
  • 1 agurk (i tern)
  • Resten af de almindelige tomater (i tern)
  • 1 bundt løvstikke (stilke og blade skåret fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx hvidvinseddike)
  • hvedemel
  • smør

Sådan gør du

1. Sæt vand over til kartofler, fx i en elkedel. Skyl og skur imens kartoflerne efter behov.

2. Kom kartoflerne i en gryde med kogende, saltet vand, og kog dem under låg i 8-10 min. Sluk for blusset, og lad dem trække færdig i vandet, ca. 5 min. 

3. Tag kødet ud af pakken (gem væden), og skær det i tern på ca. 2 cm.

4. Smelt 1-2 spsk. smør i en gryde. Drys derefter med 2 spsk. mel, og pisk, til mel og smør samler sig. Tilsæt væden fra kødet og 2-3 dl mælk, til du har en tyk sauce. Justér evt. konsistensen med lidt mere mælk, hvis saucen er for tæt.

5. Kom kødet i gryden med sauce, og lad det simre i 8-10 min. Rør rundt undervejs, så det ikke brænder på.

6. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten.

7. Tilsæt asparges, porre og 1-2 dl gulerødder til saucen (gem evt. resten til salaten), og lad retten simre videre i 5-6 min. Smag jævnligt til.

8. Anret salaten på et fad, og top med agurk, tomater og evt. gulerod. Krydr med salt og peber, og dryp olie og eddike over.

9. Afdryp kartoflerne, og vend dem med løvstikke.

Servering
Servér de kogte kartofler med kalvefrikassé og salat til.


Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her