Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kartoffelpizza med salvie og grønkålssalat med vintercitrus

Kartoffelpizza med salvie og grønkålssalat med vintercitrus

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 grano de oro-løg (i slanke både)
  • 4 pizzadeje
  • 2 bægre creme fraiche
  • Alle kartoflerne (i papirtynde skiver, fx på et mandolinjern)
  • 1 bundt salvie (plukket groft)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og skåret fint)
  • 2 blodappelsiner (fileteret – se køkkennote)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • sort peber
  • mel
  • smør

Sådan gør du

Køkkennoter: Hvis du har en bagesten, så brug den til at bage pizzaerne på. Bag dem evt. en ad gangen, og spis den første, mens den anden bager. Sørg for, at stenen er godt varm inden bagning.

I dag skal du filetere en blodappelsin. Det gør du ved at skære skrællen af og derefter skære frugtkødet fri af de hvide lameller med en lille, skarp kniv. Hvis du synes, at det er for besværligt, kan du blot skære den i tern.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 225 °C varmluft, tag pizzadejene ud af køleskabet, og find resten af ingredienserne samt en pande frem.

1. Skyl og klargør løg, kartofler og salvie som angivet i ingredienslisten.

2. Varm en pande op, tilsæt lidt olie og evt. en klat smør, og steg løgene, til de er gyldne og let karamelliserede, 6-8 min. Rør i dem undervejs.

3. Rul imens pizzadejene tyndt ud på hvert sit stykke bagepapir drysset med lidt mel. Smør bundene med creme fraiche.

4. Fordel kartoffelskiverne og de karamelliserede løg henover pizzabundene, drys med salvie, og krydr med salt og sort peber.

5. Bag pizzaerne én ad gangen i den varme ovn i 8-10 min., eller til de er sprøde og gyldne.

6. Skyl og klargør imens grønkålen og blodappelsinen som angivet i ingredienslisten.

7. Kom kål og appelsin i en skål, vend godt rundt, og smag til med lidt salt, peber og olie.

Servering
Giv de varme pizzaer et ekstra skud friskkværnet sort peber, og servér kålsalaten til.

-