Søg
Menu
Fav.
Favoritter
0 Kurv

Din indkøbskurv er tom

×

Bliv medlem af Aarstiderne Plus og få kontante fordele, hver gang du handler hos Aarstiderne.

Köfte med hummus, ristet broccoli og peber

Köfte med hummus, ristet broccoli og peber

Opskrift

4 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • Olivenolie, havsalt og sort peber
  • eddike (fx æbleeddike)
  • spidskommen

Sådan gør du

Tænd ovnen på 200 grader, skyl alle grøntsagerne og pil hvidløget.

Hummus
Hæld vandet fra kikærterne og skyl dem i frisk vand. Kom dem i en gryde, dæk med vand og kog dem uden salt i 30-35 minutter, til de er helt møre.

Dræn vandet fra de kogte kikærter og blend dem til en ensartet masse. Smag til med salt, peber, 1 fed presset hvidløg og evt. lidt spidskommen og eddike. Justér med lidt vand, til hummussen har den ønskede konsistens.

Köfte
Pres 1 fed hvidløg ned i en skål. Skyl chilien og persillen, og hak begge dele.
Rør kødet med salt, peber, hvidløg, chili og halvdelen af persillen. Form små kugler på størrelse med golfbolde, læg dem på en bageplade med bagepapir og bag dem i ovnen i 8-10 minutter, til de er gennemtilberedte.

Grønt
Skyl broccolien og del den i mundrette buketter, skræl stokken og skær den i 2 x 2 cm stykker. Flæk peberfrugterne på langs, fjern frø og frøstole, og skær kødet i strimler på 1 cm.
Vend broccoli og peberfrugter i 1 spsk. olivenolie, og krydr med salt og peber. Læg det hele på en bageplade med bagepapir og bag det i ovnen (under pladen med köfte) i 10-12 minutter, til det er ristet og mørt, men stadig har en flot grøn farve.

Servering
Anret köfte på en skefuld hummus og servér ristet grønt på siden. Top med lidt hakket persille.

Idékassen
-