Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Kylling i æblesauce med surdejsbrød, broccoli og tomat

Kylling i æblesauce med surdejsbrød, broccoli og tomat

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kylling i æblesauce
  • 2 surdejsboller
  • ½-1 broccoli (i mindre buketter)
  • 2 othello-bøftomater (i tern)
  • 1 pose babyspinat
  • 1 bæger skåret grønt (grønkål, gulerod og rødbede)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Køkkennote: Hvis du har et minut eller to til overs, må du endelig huske også at klargøre broccolistokken, den smager vidunderligt – faktisk bedre end blomsten, synes jeg. Skræl den blot, skær den i stave, og tilbered 'marven', som var det grønne asparges; nænsomt og med kærlighed.

Inden du går i gang: Find alle ingredienserne frem, sæt vand over til broccoli i din elkedel, og find en brødrister frem (eller tænd ovnen på 215 °C) til at lune boller på.

1. Kom kylling i æblesauce i en gryde, tilsæt lige under ½ dl vand, og varm den op 7-8 min. under låg, til den er gennemvarm.

2. Skyl og klargør broccoli, tomater og babyspinat som angivet i ingredienslisten.

3. Varm bollerne på brødristeren, til de er gennemvarme (eller smid dem 8 min. i en 215 °C varm ovn).

4. Kom broccolien i en gryde med 1-2 dl letsaltet vand i bunden, og damp den sprødmør, 4-5 min. under låg.

5. Vend imens tomaterne med spinaten i en skål. Vend den varme broccoli i, når den er færdigtilberedt. Smag til med 2-3 spsk. olivenolie, 1-2 spsk. eddike og salt.

Servering
Anret kylling i æblesauce i dybe tallerkener, og fordel topping af grønkål, gulerod og rødbede ovenpå. Servér broccolisalat og lune surdejsboller til.

-