Kyllingebryst med blå ost og kikærter med spinat og tomat

Opskrift
4 personer
Ingredienser
-
½ chili
-
olivenolie
-
1 bæger udblødte kikærter
-
Havsalt og sort peber
-
Evt. 1 laurbærblad
-
3 stl. kyllingebryst
-
150 g løg
-
½ pakke blå ost
-
1 pose spinat
-
½ bakke tomater
-
Eddike, gerne æbleeddike
-
2-3 gulerødder
-
2 fed hvidløg
Sådan gør du
Kokkekassen 4 pers/3 dage
Uge 4112 - Dag 2
Tag kødet ud af køleskabet og krydr det med havsalt og sort peber.
Kikærter
Skyl kikærterne og kog dem i frisk letsaltet vand i ca. 30 minutter. Tilsæt 1 fed hvidløg, 2-3 gulerødder i skiver og gerne 1 laurbærblad og kog kikærterne møre.
Hak løg og chili og skær tomaterne i tern.
Dræn vandet fra kikærterne (gem en smule) og vend dem med olivenolie, løg, chili og tomater. Smag til med salt og peber, og spæd evt. med lidt af kogevandet.
Skyl spinaten, slyng den tør og nip stilken af og kassér den. Vend spinaten med de lune kikærter og gulerødder i tynde strimler. Smag til med lidt eddike .
Kylling
Steg imens kyllingebrysterne i lidt olie på en varm pande. De skal have ca. 15-20 minutter i alt, eller til de er gennemstegte. Krydr dem med salt og peber.
Servering
Servér kyllingebrysterne i skiver med brud af blåost ovenpå og med lun kikærtesalat.