Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bangkok-krydrede kyllingedeller, jasminris og salat med moresco-tomat

Bangkok-krydrede kyllingedeller, jasminris og salat med moresco-tomat

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 lime (halveret)
  • 2-3 cm ingefær (revet fint)
  • 1 madagurk (i tern – se køkkennote)
  • 3 moresco-tomater (de store – i tern)
  • 1 pose sesamfrø
  • 1 pakke grøn kyllingefars
  • 1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 bundt koriander (stilke og blade skåret fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • havsalt
  • fiskesauce eller soja
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennote: Jeg skræller ikke altid madagurker, selvom deres lidt tykkere og nubrede skal godt kan indbyde til det. Jeg synes, det ekstra bid og den dejlige grønne farve passer godt i mange salater. Prøv at smage dig frem!

1. Sæt vand over til ris, gerne i en elkedel. Skyl imens risene i koldt vand.

2. Sæt risene over i 6 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 12 min. Lad risene hvile i 5-10 min., og smag til med salt inden servering.  

3. Skyl og klargør grøntsager, lime, ingefær og koriander som angivet i ingredienslisten.

4. Rør en dressing af limesaften, ingefæren, 3 spsk. fiskesauce eller soja og 2 tsk. sukker. Vend agurk, tomat og sesamfrø med dressingen, og smag til.

5. Rør kyllingefarsen med lidt bangkok-krydderi.

6. Form kyllingefarsen til frikadeller med hånden og en våd ske. 

7. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg frikadellerne gyldne, 3-4 min. på hver side ved middel varme.

8. Vend koriander i salaten lige inden servering, og smag til igen.

Servering
Anret kyllingedeller og ris på tallerkener, og spis salat med madagurk, moresco-tomat og koriander ved siden af.

-