Lun salat af nye kartofler, bønner og grillede grøntsager

Opskrift
2 personer
Ingredienser
-
olivenolie
-
2-3 cm hvidløgstop
-
Evt. lidt (fx. gulerod, hvidløg, laurbær) urter
-
2 squash
-
1/3 bakke cherrytomater
-
sennep
-
1 pose nye kartofler
-
200 g løg
-
½ salathoved
-
salt og peber
-
1 bæger hvide bønner
Sådan gør du
Vegetarkassen 2 pers/4 dage
Uge 2213 - Dag 3
Bønner
Hæld vandet fra bønnerne og kog dem møre i vand uden salt. Tilsæt gerne lidt urter, hvidløg og laurbær, det giver god smag til bønnerne. Kog ca. 30 minutter. Tilsæt salt og lad dem trække i 5 minutter. Tag ca. halvdelen af bønnerne og lidt kogevand fra til dag 4.
Kartofler
Skur kartoflerne og sæt dem over i kogende vand, der lige dækker. Tilsæt salt og kog dem i 12 minutter. Sluk for varmen og lad dem trække færdig i vandet. Skær kartoflerne i mundrette stykker.
Grøntsager
Pil løg. Skyl og afdryp squash, salat og tomater. Sæt en grillpande over og varm den godt op. Skær løgene i både og skær squash i ½ cm tykke skiver. Pensl dem med olie og grill dem stribede og møre. Pluk salaten i blade og halvér tomaterne.
Dressing
Rør en dressing af 4 spsk. eddike, 1 tsk. sennep, knust hvidløg, salt og peber. Pisk olivenolie i.
Vend de lune hvide bønner, kartofler og grillede grøntsager i dressingen og smag til med salt og peber.
Servering
Anret salatbladene på et fad med marinerede bønner, kartofler, grønt og tomater ovenpå. Servér straks.
Tjek at du selv har: Olie til stegning, salt, peber, olivenolie, sennep, eddike