Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Pulled pork-sandwiches med coleslaw og ristede kartofler

Pulled pork-sandwiches med coleslaw og ristede kartofler

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i halve)
  • ½ hvidkål (snittet fint)
  • ½ pose gulerødder (revet groft)
  • 1 bakke tomater på gren (i skiver)
  • 2 rødløg (i slanke både)
  • 1 pakke pulled pork
  • 2 bægre yoghurt
  • 1-2 fed hvidløg (revet fint)
  • 4 eller 6 burgerboller
  • 1 brev buena vista-krydderiblanding

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • ketchup

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan undlade at sylte rødløgene, hvis du synes, det bliver for omstændeligt. Snit dem evt. blot fint, og kom dem i din sandwich.

1. Tænd ovnen på 240 °C.

2. Skyl kartoflerne, og halvér dem. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og vend dem med salt og olivenolie. Steg dem gyldne og møre i ovnen, ca. 30 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom hvidkål og gulerødder sammen i en skål, og anret tomaterne på et lille fad.

4. Kom 1 dl sukker og 1 dl eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Tilsæt rødløgene, og lad det simre i 2-3 min. Tag kasserollen af varmen, og lad løgene trække til spisetid.

5. Kom pulled pork i en gryde sammen med den lage, kødet ligger i, og varm det igennem i 8-10 min.

6. Rør imens yoghurten med lidt revet hvidløg, 2-4 spsk. eddike og 1-2 tsk. sukker. Vend dressingen med kålen og gulerødderne.

7. Varm bollerne i ovnen i 2-3 min., eller lun dem på en brødrister.

8. Træk kødet fra hinanden med to gafler, og vend det lidt rundt med den varme lage. Krydr med buena vista-krydderi, salt, peber og evt. lidt ketchup, hvis du har det.

Servering
Flæk de varme boller, og fyld dem med pulled pork, tomat, syltede rødløg og coleslaw. Servér straks med ristede kartofler og overskydende slaw til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her