Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Sandwich med krydret gris, coleslaw og ristede kartofler

Sandwich med krydret gris, coleslaw og ristede kartofler

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler (i halve)
  • ¼-½ hvidkål (snittet fint)
  • Resten af gulerødderne (revet groft)
  • 1 rødløg (i slanke både)
  • 1 pakke svin i æble og timian
  • 1 bæger yoghurt
  • ½-1 fed hvidløg (revet fint)
  • 1 burgerbolle
  • ½-1 brev buena vista-krydderiblanding
  • Alle tomaterne (i skiver)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
  • sukker
  • ketchup

Sådan gør du

Køkkennote: Du kan undlade at sylte rødløget, hvis du synes, det bliver for omstændeligt. Snit det evt. blot fint, og kom det i din sandwich.

1. Tænd ovnen på 240 °C.

2. Skyl kartoflerne, og halvér dem. Bred dem ud på en bageplade med bagepapir, og vend dem med salt og olivenolie. Steg dem gyldne og møre i ovnen, ca. 30 min.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom hvidkål og gulerødder sammen i en skål.

4. Kom ½ dl sukker og ½ dl eddike i en kasserolle, og kog op, til sukkeret er smeltet. Tilsæt rødløget, og lad det simre i 2-3 min. Tag kasserollen af varmen, og lad løget trække til spisetid.

5. Kom kødet i en gryde sammen med den lage, kødet ligger i, og varm det igennem i 8-10 min.

6. Rør imens yoghurten med lidt revet hvidløg, 1-2 spsk. eddike og ½-1 tsk. sukker. Vend dressingen med kålen og gulerødderne.

7. Varm bollen i ovnen i 2-3 min., eller lun den på en brødrister.

8. Skær kødet i skiver, eller træk det fra hinanden med to gafler, og vend det lidt rundt med den varme lage. Krydr med lidt buena vista-krydderi, salt, peber og evt. lidt ketchup, hvis du har det.

Servering
Flæk den varme bolle, og fyld den med krydret gris, tomat, syltet rødløg og coleslaw. Spis ristede kartofler og overskydende slaw til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her