Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Flasketomat

– Ikke dem på flaske

Flasketomaten bliver ofte misforstået, da mange tror, at der er tale om de mosede tomater på flaske. Men i dette tilfælde er der tale om friske, smagfulde og aflange tomater – deraf navnet. Flasketomaten er lige så skøn som alle de andre tomater og kan bruges i et hav af forskellige retter.

I køkkenet

Flasketomater har et lavere indhold af saft og kerner og er derfor mere kødfulde end andre tomater. De kan derfor med fordel bruges til tomatsauce, pizza eller en salsa, hvor saft og kerner måske alligevel skal fjernes. Derudover kan flasketomaten kort sagt anvendes som enhver anden tomat; hapset i forbifarten, skåret til salatskålen, bagt i ovnen, i en dejlig suppe osv. Giver du dine tomatretter et nip sukker, fremhæver det smagen.

I marken

Tomater elsker varme og lys. En god dansk sommer kan sagtens drive solmodne tomater frem i væksthus, men i Sydspanien spytter de dem ud i tonsvis – hver dag, uge efter uge, måned efter måned. Flasketomaten dyrkes på samme måde som andre tomater.

Opbevaring

Én hovedregel skal overholdes: Tomater opbevares ikke på køl. Opbevar dine tomater ved stuetemperatur, de mister deres søde og kraftfulde smag i det kolde køleskab.

Flasketomat

Inspiration til aftensmaden

  1. Skindstegt laks med broccoli
    Skindstegt laks med broccoli
  2. Kyllingelår med risotto og blomme-løgsalat
    Kyllingelår med risotto og blomme-løgsalat
  3. Omeletter med stegte ramsløgspølser, ristede kartofler og basilikum**
    Omeletter med stegte ramsløgspølser, ristede kartofler og basilikum**
-