Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Stegt krebinet med sesam, hampefrø, blomkål og urtesalat

Stegt krebinet med sesam, hampefrø, blomkål og urtesalat

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 50 g brøndkarse (plukket groft)
  • 10 g dild (plukket groft)
  • 10 g koriander (plukket groft)
  • 1 pakke hakket svine- og oksekød
  • ½ brev hampefrø (12 g)
  • ½ brev ristet sesam (12 g)
  • 100 g blomkål (i buketter)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt

Sådan gør du

1. Skyl og klargør blomkålen og alle krydderurterne som angivet i ingredienslisten.

2. Kom brøndkarse, dild og koriander i en skål, og vend det med 1 spsk. olivenolie og lidt salt.

3. Form kødet til en krebinet.

4. Rør hampefrø, sesamfrø og en smule salt sammen på en tallerken, og kom ⅓ af blandingen i en skål for sig til grøntsagerne. Vend krebinetten i blandingen på tallerkenen, og tryk frøene let ind i kødet, så de hænger fast.

5. Varm en pande op, tilsæt 1 spsk. olie, og steg blomkålen ved middelhøj varme i 4-5 min.

6. Skub blomkålen lidt til side på panden efter et minuts tid, tilsæt yderligere 1 spsk. olie, og steg krebinetten i 3-4 min. på hver side, til den er gennemstegt, og frøene er gyldne.

7. Tag blomkålen af panden, og vend den med de resterende frø.

Servering
Anret urtesalaten på en tallerken, og top med stegt blomkål og krebinet.

-